Igennem de snart 20 år jeg har beskæftiget mig med Internettet og hjemmesider, er sikkerhed noget som er gået fra: https? til https! I slipstrømmen herpå er der kommet en masse teknologier, settings og options og andet gejl, som hjælper slutbrugeren (og værten for hjemmesiden) med at gøre Internettet mere sikkert, men det kan være en noget nærmest uoverskuelig opgave at finde rundt i. Jeg vil i dette indlæg give nogle pointers på hvordan jeg tjekker et site igennem, så jeg eventuel kan rette fejl, eller lave opgaver, som et team derefter kan løfte.